Indholdsfortegnelse og litteraturliste

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan man i Word kan generes både indholdsfortegnelse og litteraturliste mere eller mindre automatisk.

I finder vejledningerne her

7. uv. gang på Deltagermodulet

En god og konstruktiv afslutning

Så er sidste undervisningsdag på modulet afsluttet, og vi tre undervisere står tilbage med en oplevelse af, at dagen blev en god og konstruktiv afslutning på et forløb, hvor de studerende snart begynder at kunne lugte det endelige diplombevis, og måske derfor forståeligt er ved at være lidt utålmodige og trætte. 

Selvom det ind imellem har krævet lidt ekstra for en del af de studerende at genfinde og bevare motivationen, har forløbet endnu engang været fyldt med meningsfulde teoretiske og praksisinddragende drøftelser og diskussioner og dermed spændende indblik i de studerendes hverdag  i undervisningen på Unord - i denne omgang med blikket rettet særligt mod deres elever. 

Opsamling

Forud for dagen havde de studerende haft to studiedage, der skulle bruges på, at de i tre grupper skulle forberede to præsentationer om de temaer, vi har været igennem på modulet. Vi havde på forhånd sammensat grupperne og fordelt temaerne imellem dem. 

Vi oplevede, at de studerende havde arbejdet med at samle op på centrale pointer fra de enkelte temaer, og at de i øvrigt i udstrakt grad supplerede fremlæggelserne med eksempler hentet fra deres praksis. Derudover fik vi, pba. de afklarende og uddybende spørgsmål, der blev stillet efterfølgende af de lyttende medstuderende, et klart indtryk af, at det stof, vi har arbejdet med gennem modulet, er kommet godt ind under huden på de fleste.

Slides og billeder af "analoge præsentationer" lægger i de studerendes forløb på PraxisOnline. Grunden til, at vi ikke uploader dem til bloggen er, at der i nogle tilfælde er brugt billeder, der ikke nødvendigvis kan bruges og lægges offentligt tilgængeligt grundet Copy Right. 

Det er svært at arbejde med deltagerforudsætninger når...

I et forsøg på at få de studerende til at starte analysearbejdet, som de skal fortsætte med i deres eksamensopgaver, blev de efter frokost bedt om at færdiggøre sætningen det er svært at arbejde med deltagerforudsætninger når... 

Først gjorde de det individuelt, derefter skrev de deres udsagn op på tavlen og endelige tematiserede vi udsagnende i fællesskab. Det ledte til fire problemstillinger, som de i grupper fik cirka 40 minutter til at drøfte og forsøge at koble teori på.

Efterfølgende præsenterede de i grupperne, hvad de havde drøftet. Nogle havde systematisk udpeget litteratur, man kan kan dykke ned i, hvis man vil beskæftige sig med den problemstilling, de havde drøftet, andre havde gjort dig overvejelser over, hvad forskellige teorier kunne give af perspektiver på den konkrete problemstillinger.

Problemstilling: Når man ikke kender eleverne

Problemstilling: Forskellige forudsætninger / differentiering

Problemstilling: Låste forløb

Problemstilling: Måder at kortlægge deltagerforudsætninger

Til vores studerende: Alle fotos m.v. er lagt i vores Google Drev, adgang fås via link i Intrapol / menuen LINKS

Evaluering

Vi afsluttede dagen med at evaluere vha. Delphi-metoden (tilgængelig i vores Google Drev). De studerende fik udleveret et A4-ark, hvor de fik ti minutter til at skrive op mod otte oplevelser, de har haft en positiv oplevelse af og otte oplevelser, som de har haft en negativ oplevelse af. 

Efter de ti minutter var gået, skulle skemaerne gå på runde, således af alle studerende fik mulighed for at erklære sig enige eller uenige med deres medstuderendes udsagn/oplevelser.

Til stor glæde for os, var der flere positive oplevelser end negative. De studerende er i høj grad enige om, at de bl.a. har været tilfredse med vores undervisning, læsemængden og relevansen af indholdet.

Fremadrettet er de enige om, at vi skal blive bedre til at forberede dem mere på eksamen, og at vi skal være tydelige om, hvordan forløbet er digitalt tonet og hvorfor vi eksempelvis arbejder med at blogge.

Sårbare elever og praksisinddragelse - 6. undervisningsdag

Dagens struktur og slides

Dagen var planlagt på en måde, hvor de studerende var ansvarlige for formiddagens præsentationer. Formiddagen trak længere ud end planlagt, da de tre præsentationer af tre forskellige deltagerforudsætninger kaldte på flere eksempler og drøftelser, end jeg havde forudset. Jeg oplevede dog, at tiden var givet godt ud, da der fra morgenstunden var - især ift. en tekst - var lidt frustration over teksternes indhold. Indholdet blev dog foldet grundigt ud, gav nogle gode perspektiver og nogle spændende snakke om, hvordan de valgte deltagerforudsætninger kan fremtræde som sårbarheder i undervisningen på en erhvervsskole. 

Slides fra dagen: 

Dag 6 from FeliciaLB

Differentieret forberedelse

Ud fra tanken om, at voksne lærer det, de oplever et behov for at lære (Wahlgren 2010) blev de studerende forud for dagen bedt om at vælge den deltagerforudsætning, de helst ville læse om og forberede en præsentation af.

Jeg havde opgivet nogle tekster, og bedt de studerende om selv at supplere med relevant materiale, men det havde de desværre ikke haft tid til. De studerende udarbejdede dog tre gode præsentationer, som sagt med gode eksempler hentet fra deres egen praksis. Nogle gange kan det være svært ikke at bruge for meget af tiden med forskellige eksempler fra forskellige uddannelser, der dog repræsenterer den samme pointe. Selvom det er ærgerligt, fordi det er nogle spændende historier, de studerende kan bidrage med, tror jeg, at det er vigtigt, at jeg øver mig i at afslutte en fælles snak hurtigere, når der er for mange, der starter en fortælling med "det har jeg også prøvet bare i mit fag..."

Jeg har uploadet de tre præsentationer til de studerendes forløb på PraxisOnline, da jeg ikke har fået tilladelse til at uploade dem til en offentligt tilgængelig platform. De studerende på holdet kan derfor finde to slideshows og et billede af en megapost-it i forløbets online rum. 

Praksisinddragelse - hvorfor og how to?

De studerende havde læst to tekster om praksisinddragelse forud for dagens undervisning. Begge tekster er skrevet af Henrik Hersom, og har hver deres perspektiv på praksisinddragelse med udgangspunkt i to forskellige undersøgelse. 

Den første tekst om praksisinddragelse (Praksisinddragelse som vej til inklusion?) skulle give et kritisk fundament for at drøfte, hvordan, hvorfor og hvornår praksisinddragelse giver mening i undervisningen på en erhvervsskole. 

Den anden tekst skulle stå på skuldrene af denne drøftelse, og skulle være et mere konkret og hands-on bud på, hvordan man som erhvervsskolelærer kan tilrettelægge sin undervisning med praksisinddragelse.

Den første tekst havde for mange været svær at læse, men da vi gennemgik den sammen, synes jeg, at det gav mening for de studerende at have læst den. Det kunne jeg især mærke at det havde, da de efterfølgende skulle arbejde med praksislæringsmodellen, som jeg synes, at de gik kritisk og konstruktivt til efter en fælles gennemgang af de fire forskellige perspektiver på praksisinddragelse.

At ville for meget på en enkelt dag

Jeg havde på forhånd opgivet tekster til tre perspektiver på modulets tema; en samtidsdiagnose af Rosa, deltagerforudsætninger som potentielle sårbarheder og praksisinddragelse - i min forberedelse blev jeg dog bevidst om, at det var et perspektiv for meget, hvis de studerende skulle have tid til fordybelse og gennemarbejdning.

Derfor blev et interview med den tyske sociolog Hartmut Rosa en tekst, som vi ikke kunne nå at arbejde med. Teksten er for mig at se et relevant indspark i en lærerhverdag, der er presset på tid og ressourcer, men jeg syntes ikke nødvendigvis, at en drøftelse af, hvordan vi skaber resonans i en hurtigt accelererende hverdag – for os selv og måske også for vores elever – hang naturligt sammen med en drøftelse af potentielle sårbarheder og praksisinddragelse i undervisningen.

Når jeg havde valgt, at de studerende skulle læse teksten, var det fordi, at da jeg læste den, kom jeg til at tænke på dem og på effektiviseringer på uddannelsesområdet generelt. De studerende har nemlig ofte italesat udfordringen med, at de skal løbe hurtigere, eller at der ikke er tid til at stoppe op og tænke over sin undervisning – ikke mindst tid til at ændre i sin undervisning. Derfor synes jeg ikke, at læsning af teksten har været spild af tid, hvis det har kunne give et perspektiv på en aktuel udfordring.

Mellem omsorg og faglighed

Femte undervisningsgang ”Mellem omsorg og faglighed” handlede om den dobbeltrolle, som mange lærere på erhvervsskolerne har udtrykt/udtrykker, at de ofte finder sig selv i, når de både står overfor at skulle lave undervisning af høj faglig kvalitet og møde en række fagspecifikke målpinde – samtidig med at de skal håndtere en række socialpædagogiske opgaver i klasserummet.

Dette kan ses i relation til den dobbeltrolle, der tidligere bl.a. er blevet karakteriseret som erhvervsskolernes dilemma spændt ud imellem kravet om at levere erhvervsuddannelser i verdensklasse og være et tilbud til udsatte unge (Helms Jørgsensen, 2011). Således skulle erhvervsskolerne både levere højt kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet og være en hovedaktør i opfyldelsen af den tidligere 95 % målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skulle have en ungdomsuddannelse. Den daværende 95 % målsætning er i dag skrevet om, og indeholder bl.a. følgende punkter:

•        I 2030 skal 90 % af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
•          I 2030 skal antallet af 25-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked i 2030 skal være halveret.

https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/om-forberedende-grunduddannelse/baggrund-for-fgu-aftalen/aftalens-maalsaetninger

Siden erhvervsskolerne stod direkte mellem det omtalte krav om at levere erhvervsuddannelser i verdensklasse og være et tilbud til udstte unge qua bl.a. to forskellige politiske udvalgs forskellige dagsordner på området (Koudahl, 2011) – er ikke kun 95 % målsætningen ændret men også karakterkravet på erhvervsuddannelserne er blevet indført, og adgangen er dermed skærpet.

https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/adgang-og-optagelse/adgangskrav

Men hvad er så status i dag? Det talte vi bl.a. om på dagen med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer på grund- og hovedforløb.

Vi brugte tekster om relationskompetence (Jakobsen & Lausch, 2010) og et bredt evalueringsbegreb, der skal gøre ”elever til ejere af egen læring” (Dysthe, 2010) til at diskutere, hvordan man som lærer kan tilgå opgaven med at rumme mange forskellige elever.

Første del af dagen arbejde deltagerne i grupper omkring hver en af de tre tekster til dagen. Deres fremlæggelser dannede afsæt for en fælles opsamling omkring vigtige pointer og begreber. Om eftermiddagen arbejdede deltagerne videre i samme grupper men her med ”praksis-relatering”, hvor de ud fra en situation fra egen praksis skulle diskutere hvordan/om teorien kunne sættes i spil til at problematisere, forstå, se nye handlemuligheder mm.

4.uv.gang på "deltagermodulet" v. Hanne

Blogs og cases

Tanken bag bloggen er blandt andet at kunne følge de studerendes læreproces. På dette modul vi har valgt, at de studerende hver gang i forbindelse med deres forberedelse og den læste litteratur skulle:

• Opdatere bloggen, færdiggørelse af case med fokus på temaet for dagens lektioner.
• Læse litteratur. 
• Notere det, der er vanskeligt at forstå.
• Ideer til case med afsæt i aktuel teori. 

Punkterne 1 og 4 retter sig mod de studerendes arbejde på bloggen. Gennem samtalerne i undervisningen er blevet opmærksomme på, at arbejdet med at skrive en case kræver yderlig support. En observation som vi (underviserne) er blevet bekræftet i gennem vores læsning af de studerendes blogge / casebeskrivelser, som vi faktisk læser, men ikke har kommenteret særligt meget.

At vi ikke kommenterer kunne vi fremadrettet underveje om, vi bør sætte øget fokus på. Og med hvilket formål, skal vi kommentere / ikke kommentere? Hidtil har jeg selv haft den holdning, at de studerendes blogge er deres refleksionsrum, hvor læreren ikke skal undervise / vejlede. Underviserbloggen (denne) kan i stedet fungere som et kundepunkt, hvor underviseren peger ud på de studerendes arbejde, hvis det skønnes hensigstmæssigt. Vejledning af mere personlig karakter, mener jeg, bør holdes i undervisningsrummet f2f eller evt. på en lukket digital platform. Det kan man være uenig i, da forskningen (fx. rapporten Læring der rykker) viser at, hvis bloggen skal fungere som en portfolio for den studerende, er netop det at skrive for nogen og ikke blot for ens egen skyld af stor betydning. Hvilket nogle af vore andre studerende har påpeget i forbindelse med et asynkront forløb på DigiTek. 

Men alfa og omega er, at vores observationer medførte, at vi (Anna, Felicia og jeg) har drøftet, hvordan vi kan sætte foden ned og på en anden måde gøre det synligt, hvad det vil sige at skrive en case og aflevere en modulopgave med den valgte eksamensform.

Vi brugte derfor dagens første 1½ time på at:

• gennemgå et forslag til en struktur af modulopgave (fig. 1)
• arbejde to og to med en øvelse, som kunne støtte i dels at forholde sig til et eksempel på en case og dels at sætte fokus på, hvad de studerende fremadrettet kan gøre i forhold til egne cases (fig. 2) 

Figur 1

Figur 2

Kommentar til oplæg og øvelser / et godt forløb, men vi brugte forholdsvis meget tid på både snakken om cases og selve øvelsen.

Dagens tema og didaktiske fokus

Motivation, modstand og mestring var temaet for dagen. Vigtigheden af at understøtte, at eleverne oplever mestring i forhold til egne læreprocesser er den foregående beskrivelse af vores arbejde med case et godt eksempel på.

Det didaktisk fokus rettede sig mod spørgsmålet: Hvad oplever eleverne som gode og motiverende læreprocesser? Min tanke var, at vi skulle bearbejde den læste teori med dette fokus. Men sådan kom det ikke helt til at gå. Jeg havde valgt at dagens teori tog afsæt i rapporten Læring der rykker og her mødte jeg modstand. Dels mod rapportens klare politiske mål og dels mod indholdet, som de studerende påpegede kun understregede i deres optik kendt viden. Men vi fik en interessant snak om rapportens vidensgrundlag og de empiriske undersøgelser, som beskrives i rapporten og hvordan rapporten er eksempel på, hvordan de studerende kan og skal forholde sig til den vidensproduktion de bliver præsenteret for. Vi drøftede også, hvordan rapporten er et eksempel på, hvordan man kan analysere observationer ud fra et specifikt afsæt eller vidensgrundlag. Hvorfor jeg mødte modstand, har jeg funderet en del over og drøftet internt med kollegaer.           

Ændringer

Vi skippede både planlagt CL-metode "Ekspertgrupper" og fremlæggelse af gruppernes arbejde, se figurerne 3-6.

/ Kommentar efter mange overvejelser og genlæsning af ovenstående indlæg.
Jeg er stadig ikke helt ok med, at den planlagte agenda blev droppet. I et fremtidigt forløb vil jeg arbejde med at fastholde min argumentation for de valg, jeg på forhånd har truffet om undervisningens tilrettelæggelse. Jeg er nemlig ret overbevidst om, at kvaliteten kan blive forringet, når man skal ryste ting ud af ærmet. Desuden er jeg også sikker på, når jeg tænker dagen igennem, at ikke alle de studerende fik en stemme i forhold til de valg, der blev truffet.

Jeg har derfor også været ualmindelig længe om at få gjort indlægget her færdigt til udgivelse. Jeg har derfor "snydt" og dateret indlægget "tilbage", således at det ligger i forlængelse af 3. undervisningsgang.