Dagens tema
Differentiering set udfra et deltager- og digitaliserings perspektiv med et didaktisk fokus på, hvordan differentiering kan tilrettelægges allerede i planlægningen af undervisningen.Overvejelser om tilrettelæggelse
Jeg havde valgt at tilrettelægge dagen med en høj grad af deltagelse gennem gruppearbejde med opsamlinger i plenum. Jeg ønskede at få deltagerne så meget på banen som muligt, udfra en forestilling om, at den læste teori koblet med egen praksis ville give mening for den enkelte.Dagens slides
Feedforward
Dagens slutmål var overordnet at sætte fokus på de med rødt markerede områder (klik på billedet for et større format).
Inklusion og differentiering
Vi begyndte med en drøftelse af et af fundamenterne for inklusion, Salamanca erklæringen og det dermed øgede fokus på differentiering. Begrebet inklusion blev formuleret i erklæringen i 1994 på FN’s verdenskonference om specialundervisning. Her definerede man fire diskurser.Salamanca erklæringen
Fire diskurserTo diskurser handler om, hvad den inkluderende skole er ud fra idealer om social retfærdighed, demokrati og mangfoldighed. Der er et særligt fokus på eksklusion, marginaliserede og undertrykte i de to diskurser:
- Etiks diskurs ”lige adgang til uddannelse og indflydelse på eget liv”
- Politiks diskurs ”den inkluderende skole som den væsentligste indsats mod en række af de forhold, som truer vore samfund med splittelse og utryghed”.
To andre diskurser definerer, hvad den inkluderende skole kan ud fra tanker om effektivitet:
- Økonomisk diskurs - hvor undervisningsdifferentiering skal ses medvirkende til effektivitet og ressourceudnyttelse set i en større sammenhæng.
- Pragmatisk diskurs – som ser den inkluderende skole som den mest optimerede effektive måde at sikre alle børn uddannelse på.
(Litteratur: Vinkler på erhvervspædagogikken s. 15-16)
Tendenserne er udvalgt i tiden fra 1970’erne, hvor ”skolastiseringen” af erhvervsuddannelserne for alvor satte ind i forbindelse med EFG og den 12-årig enhedsskole. Nedenstående kommentarer er bygget på side 52 i Vinkler på erhvervspædagogikken og dækker over forskellige hovedtræk i forståelser af læring og dermed forskellige didaktiske tilgange i de udvalgte perioder.
Tyler (50’erne behaviorismen)
– ekstrem ensrettet undervisning – mål, delmål.
Målstyring = rationelt og gennemtænkt planlægning af undervisningen ud fra målbare resultater = undervisningsteknologi, hvor hver lektion blev beskrevet i mål, delmål og minimumskriterier for evaluering. Det som skal læres er objektivt og målbart. Programmeret undervisning – fx sproglaboratoriet.
AFEL (Ansvar for egen læring) og projektpædagogik
– bygger på den konstruktivistiske forståelse. Derfor er deltagerstyring væsentlig, da arbejdet skulle være relevant og meningsfyldt.
Afel og projektpædagogik er opgør med en lærerstyret undervisning – fokus flyttes fra lærer til elev.
Projektpædagogik – mål og indholdstyring lagt ud til eleverne – problemformulering en betydelig del af processen – i dag ofte tale om en særlig måde at arbejde med et givent stofområde.
Læringsstile og de mange intelligenser (MI)
– man lærer bedst på forskellige måder – fokus på lystbetonet læring som modsvar til fx motivationsproblemer.
Mesterlære
- som svar på, at undervisningen i erhvervsuddannelserne skolatiseres mere og mere, derfor en tilbagevenden til mere oprindelige tilegnelsesformer i undervisningen. Forskning, se fx Uddannelseslaboratoriet.dk, viser, at det er motiverende, at undervisningen er situeret og ligner praksis mest muligt.
Praksisfællesskaber – med fokus på identitet, kontekst, praksis og fællesskab (her bruges ikke begrebet differentiering ikke, det ligger i tankegangen bag).
Feedback
Formålet med øvelsen (slide 6) var at rette blikket mod: Hvad tænker og gør vi selv i praksis? Drøftelsen blev begyndt med en cirkulation blandt de studerende (2 og 2) mellem de 6 elementer i Relationsmodellen. Deltagerne bidrog med stikord indenfor hvert element.
Resultatet blev disse mega-post-it
Konklusionen blev, at vi i den daglige praksis differentierer på alle områder på mange forskellige måder.
Rammefaktorer
Vi drøftede derefter de styringsredskaber, dvs. Rammefaktorerne i Relationsmodellen, der pt. er gældende for faglærernes praksis på Unord. Vi så på bekendtgørelsen (gr. 1), UVM eget skriv (gr. 2), Unords pædagogiske didaktiske grundlag (gr. 3). Jeg havde valgt nogle specifikke afsnit ud, se slide 7 - 11. Først arbejdede vi i grupper med at lokalisere de nøgleord, som har fokus på diffentiering i forhold til den enkelte elev. Vi drøftede derefter i plenum argumenterne for de nøgleord, som grupperne havde udvalgt.
Resultatet ses herunder
Dagens tekster
Næste punkt i dagens arbejde var at drøfte Jette Larsens tekst og Henriette Duchs model for undervisningsdifferentiering (slide 12-18). Min tidligere kollega Marianne Riis har skrevet et meget fyldestgørende indlæg om dette i forbindelse med undervisningen om samme emne på et DigiTek modul.
Vi arbejdede med Diffenteieringsmodellens 4 faser og 6 måder at differentiere på i faserne (slide 18) gennem en drøftelse af, hvad de enkelte felter kunne indeholde. Som inspiration til samtalen i grupperne, blev Duchs forslag udleveret som "løse" brikker. I grupperne valgte man en brik og argumenterede for placeringen af brikken i skemaet. Naturligvis blev ingen af gruppernes skema lig Duchs færdige skema, men øvelsen gav grobund for en fin drøftelse af hvorfor og hvordan man arbejder med differnetiering. En drøftelsen som vi fortsatte i plenum, hvor de slides 19-21 blev inddraget.
Duchs egen løsning ses herunder (klik på billedet for stort format)
Case
Dagens sidste øvelse var arbejdet med egen case. En vanskelig opgave, som de studerende efterlyste en yderligere afklaring på både i forhold til fremgangsmåden / vores respons / eksamen. En snak vi efterfølgende har haft i underviserteamet og som vi tager igen med de studerende ved de næste lektioner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar