mandag den 16. september 2019

Sårbare elever og praksisinddragelse - 6. undervisningsdag

Dagens struktur og slides

Dagen var planlagt på en måde, hvor de studerende var ansvarlige for formiddagens præsentationer. Formiddagen trak længere ud end planlagt, da de tre præsentationer af tre forskellige deltagerforudsætninger kaldte på flere eksempler og drøftelser, end jeg havde forudset. Jeg oplevede dog, at tiden var givet godt ud, da der fra morgenstunden var - især ift. en tekst - var lidt frustration over teksternes indhold. Indholdet blev dog foldet grundigt ud, gav nogle gode perspektiver og nogle spændende snakke om, hvordan de valgte deltagerforudsætninger kan fremtræde som sårbarheder i undervisningen på en erhvervsskole. 

Slides fra dagen: 


Differentieret forberedelse

Ud fra tanken om, at voksne lærer det, de oplever et behov for at lære (Wahlgren 2010) blev de studerende forud for dagen bedt om at vælge den deltagerforudsætning, de helst ville læse om og forberede en præsentation af.

Jeg havde opgivet nogle tekster, og bedt de studerende om selv at supplere med relevant materiale, men det havde de desværre ikke haft tid til. De studerende udarbejdede dog tre gode præsentationer, som sagt med gode eksempler hentet fra deres egen praksis. Nogle gange kan det være svært ikke at bruge for meget af tiden med forskellige eksempler fra forskellige uddannelser, der dog repræsenterer den samme pointe. Selvom det er ærgerligt, fordi det er nogle spændende historier, de studerende kan bidrage med, tror jeg, at det er vigtigt, at jeg øver mig i at afslutte en fælles snak hurtigere, når der er for mange, der starter en fortælling med "det har jeg også prøvet bare i mit fag..."

Jeg har uploadet de tre præsentationer til de studerendes forløb på PraxisOnline, da jeg ikke har fået tilladelse til at uploade dem til en offentligt tilgængelig platform. De studerende på holdet kan derfor finde to slideshows og et billede af en megapost-it i forløbets online rum. 

Praksisinddragelse - hvorfor og how to?

De studerende havde læst to tekster om praksisinddragelse forud for dagens undervisning. Begge tekster er skrevet af Henrik Hersom, og har hver deres perspektiv på praksisinddragelse med udgangspunkt i to forskellige undersøgelse. 

Den første tekst om praksisinddragelse (Praksisinddragelse som vej til inklusion?) skulle give et kritisk fundament for at drøfte, hvordan, hvorfor og hvornår praksisinddragelse giver mening i undervisningen på en erhvervsskole. 

Den anden tekst skulle stå på skuldrene af denne drøftelse, og skulle være et mere konkret og hands-on bud på, hvordan man som erhvervsskolelærer kan tilrettelægge sin undervisning med praksisinddragelse.

Den første tekst havde for mange været svær at læse, men da vi gennemgik den sammen, synes jeg, at det gav mening for de studerende at have læst den. Det kunne jeg især mærke at det havde, da de efterfølgende skulle arbejde med praksislæringsmodellen, som jeg synes, at de gik kritisk og konstruktivt til efter en fælles gennemgang af de fire forskellige perspektiver på praksisinddragelse.

At ville for meget på en enkelt dag

Jeg havde på forhånd opgivet tekster til tre perspektiver på modulets tema; en samtidsdiagnose af Rosa, deltagerforudsætninger som potentielle sårbarheder og praksisinddragelse - i min forberedelse blev jeg dog bevidst om, at det var et perspektiv for meget, hvis de studerende skulle have tid til fordybelse og gennemarbejdning.

Derfor blev et interview med den tyske sociolog Hartmut Rosa en tekst, som vi ikke kunne nå at arbejde med. Teksten er for mig at se et relevant indspark i en lærerhverdag, der er presset på tid og ressourcer, men jeg syntes ikke nødvendigvis, at en drøftelse af, hvordan vi skaber resonans i en hurtigt accelererende hverdag – for os selv og måske også for vores elever – hang naturligt sammen med en drøftelse af potentielle sårbarheder og praksisinddragelse i undervisningen.

Når jeg havde valgt, at de studerende skulle læse teksten, var det fordi, at da jeg læste den, kom jeg til at tænke på dem og på effektiviseringer på uddannelsesområdet generelt. De studerende har nemlig ofte italesat udfordringen med, at de skal løbe hurtigere, eller at der ikke er tid til at stoppe op og tænke over sin undervisning – ikke mindst tid til at ændre i sin undervisning. Derfor synes jeg ikke, at læsning af teksten har været spild af tid, hvis det har kunne give et perspektiv på en aktuel udfordring.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar