Et forsøg med eksemplarisk undervisning
I dag skulle vi arbejde med temaerne helhedsorienteret undervisning og problembaseret læring (PBL). Jeg havde besluttet mig for at forsøge at tilrettelægge min undervisning med udgangspunkt i principper fra PBL.Gennemgang af dagen
Jeg indledte dagen med at fortælle, at jeg ville forsøge at være eksemplarisk ift. at inddrage PBL-principper (teori fra en af dagens tekster) i min undervisning.
Efterfølgende gennemgik vi dagens teori sammen. På baggrund af et ønske om, at inddrage alle i gennemgangen, og lade deltagerne styre indholdet bad jeg dem om at færddiggøre to sætninger: Helhedsorienteret undervisning indebærer... og Det er svært at undervise helhedsorienteret når...
Det kom der disse opsummeringer ud af:
Jeg brød dagens øvelse op i tre dele, i et forsøg på at sikre, at alle dels kunne følge med, og dels oplevede øvelsen som meningsfuld. Jeg indledte med at forklare formål med og indhold i den samlede øvelse, og derefter indledte jeg hvert delelement med introduktion, eksemplificering og fælles drøftelse. De tre dele var:
- Kort beskrivelse af konkret problem fra praksis samt en beskrivelse af kontekst
- Identifikation og kort beskrivelse af den helhed, konteksten indgår i
- "Problemløsning" - udvikling af undervisningskonteksten mhp. at imødekomme problem og arbejde helhedsorienteret og problembaseret.
Vi sluttede dagen med, at to lærere præsenterede deres "problemløsning", som vi i fællesskab forsøgte at placere i en didaktisk model for PBL pba. principper om deltagerstyring, indholdsstyring:
 |
| Andersen og Larsen 2004, Problem-Baseret Læring - en anden måde at tænke uddannelse på |
Udfordringer - at asfaltere mens man kører
At planlægge og udføre min undervisning eksemplarisk var en stor udfordring for mig.
Jeg føler nogle gange (måske ofte?), at jeg asfalterer, mens jeg kører. Jeg kender ikke altid de teorier eller metoder, jeg skal undervise i, og det bliver særligt tydeligt, når jeg sætter mig for at bedrive eksemplarisk undervisning. For når jeg forbereder undervisningen ved at læse de tekster, som jeg har givet til de studerende, og det supplerende materiale, som erfarne kolleger har rådet mig til også at læse, skal jeg huske, at jeg skal lægge to perspektiver på teorien. Dels hvordan jeg kan følge eksempelvis PBL-principper i min egen tilrettelæggelse af undervisningen og dels, hvordan de studerende kan bruge teorien i deres undervisningspraksis på Esnord. Så når jeg planlægger min undervisning skal den give mening i en DEP-kontekst, men jeg skal samtidig planlægge øvelser, der kan give mening i en EUD-kontekst. Det er vist et vilkår, når man underviser undervisere i at undervise, men når jeg samtidig skal asfaltere vejen, kan jeg let komme til at forvirre mig selv.
Fremadrettet vil jeg forsøge at tilrettelægge min forberedelse i to dele: 1) Indlede med at afsætte forberedelsestid til at læse og forstå teksterne i et DEP-perspektiv. Er der elementer af teori/metode, som er meningsfulde for mig at inddrage i min egen tilrettelæggelse af en undervisningsdag? 2) Genlæse teksterne med mine studerendes perspektiv for øje. Hvordan kan jeg tilrettelægge øvelser, der på meningsfuld vis understøtter de studerende i at knytte teorien til deres undervisningstilrettelæggelse?
Det der særligt tog tid i denne omgang forberedelse var tilrettelæggelsen af dagens øvelse. Hanne og jeg har aftalt, at øvelsen på hver undervisningsgang fokuserer på, at de studerende skal udvikle eller justere et undervisningsforløb pba. dagens teori. Jeg ville gerne have, at de studerende skulle tilrettelægge et kort undervisningsforløb med udgangspunkt i et problem, de oplever i deres undervisning (fordi jeg i min undervisning tog udgangspunkt i PBL). De skulle også tage udgangspunkt i PBL, og dermed udvikle et forløb, der knyttede an til et problem oplevet af deres studerende (så de i deres planlægning tog udgangspunkt i PBL), og det mudrede lidt i, hvor problemerne hørte hjemme.
En anden udfordring er de "produkter", de studerende producerer pba. af den øvelse, som jeg formulerer. Øvelserne har til formål og skal understøtte, at de studerende får arbejdet med at koble konkret undervisningspraksis til teori og metode. Jeg har indtryk af, at det kan opleves som en stor mundfuld, og det er let for de studerende at komme på "afveje". Jeg skal øve mig i at:
Jeg føler nogle gange (måske ofte?), at jeg asfalterer, mens jeg kører. Jeg kender ikke altid de teorier eller metoder, jeg skal undervise i, og det bliver særligt tydeligt, når jeg sætter mig for at bedrive eksemplarisk undervisning. For når jeg forbereder undervisningen ved at læse de tekster, som jeg har givet til de studerende, og det supplerende materiale, som erfarne kolleger har rådet mig til også at læse, skal jeg huske, at jeg skal lægge to perspektiver på teorien. Dels hvordan jeg kan følge eksempelvis PBL-principper i min egen tilrettelæggelse af undervisningen og dels, hvordan de studerende kan bruge teorien i deres undervisningspraksis på Esnord. Så når jeg planlægger min undervisning skal den give mening i en DEP-kontekst, men jeg skal samtidig planlægge øvelser, der kan give mening i en EUD-kontekst. Det er vist et vilkår, når man underviser undervisere i at undervise, men når jeg samtidig skal asfaltere vejen, kan jeg let komme til at forvirre mig selv.
Fremadrettet vil jeg forsøge at tilrettelægge min forberedelse i to dele: 1) Indlede med at afsætte forberedelsestid til at læse og forstå teksterne i et DEP-perspektiv. Er der elementer af teori/metode, som er meningsfulde for mig at inddrage i min egen tilrettelæggelse af en undervisningsdag? 2) Genlæse teksterne med mine studerendes perspektiv for øje. Hvordan kan jeg tilrettelægge øvelser, der på meningsfuld vis understøtter de studerende i at knytte teorien til deres undervisningstilrettelæggelse?
Det der særligt tog tid i denne omgang forberedelse var tilrettelæggelsen af dagens øvelse. Hanne og jeg har aftalt, at øvelsen på hver undervisningsgang fokuserer på, at de studerende skal udvikle eller justere et undervisningsforløb pba. dagens teori. Jeg ville gerne have, at de studerende skulle tilrettelægge et kort undervisningsforløb med udgangspunkt i et problem, de oplever i deres undervisning (fordi jeg i min undervisning tog udgangspunkt i PBL). De skulle også tage udgangspunkt i PBL, og dermed udvikle et forløb, der knyttede an til et problem oplevet af deres studerende (så de i deres planlægning tog udgangspunkt i PBL), og det mudrede lidt i, hvor problemerne hørte hjemme.
En anden udfordring er de "produkter", de studerende producerer pba. af den øvelse, som jeg formulerer. Øvelserne har til formål og skal understøtte, at de studerende får arbejdet med at koble konkret undervisningspraksis til teori og metode. Jeg har indtryk af, at det kan opleves som en stor mundfuld, og det er let for de studerende at komme på "afveje". Jeg skal øve mig i at:
- Formulere mig præcist, når jeg stiller en opgave
- Sætte tid af til meningsdannelse inden øvelsen igangsættes
- Bryde store øvelser op i mindre dele, så de studerende ikke oplever, at de kastes ud på dybt vand
Succeser
Jeg har de fleste undervisningsdage ikke kunne gennemføre undervisningsdagen, som jeg har tilrettelagt den i min drejebog. Det lykkedes stor set i går.
Jeg ekspliciterede alle mine didaktiske valg - PBL, dialogisk undervisning (høj værdsætning, forvetningsafstemning, struktureret gruppearbejde der skulle understøtte inddragelse af alle i dialog). Jeg tror, at det skabe mere mere forståelse for undervisningen og dagens struktur.
Fælles gennemgang: De studerende forbereder ikke spørgsmål til teksterne. Til gengæld oplevede jeg, at de meget gerne ville engagere sig i, at vi i fællesskab fik forklaret og rammesat, hvad helhedsorienteret undervisnings og PBL indebærer og kræver af en erhvervsskolelærer.
Gennemgang af hvert element i øvelsen medførte større forståelse for processen end forrige gange, hvor jeg har præsenteret alle delelementer og sat dem i gang med det hele på en gang.
Gennemgang af hvert element i øvelsen medførte større forståelse for processen end forrige gange, hvor jeg har præsenteret alle delelementer og sat dem i gang med det hele på en gang.
Studiegrupper som sparringsgrupper - måske var det motiverende, at de skulle udvikle en undervisningssituationen, som de personligt kunne forestille sig i at skulle stå i i morgen. Det er mindre abstrakt, når de arbejder med deres egen, fremfor at skulle bruge meget tid og energi på at sætte sig ind i en problemstilling fra et helt andet fag. De knytter (selvfølgelig) ofte deres problemstillinger op på deres fag, og jeg tænker, at det er del af det, der gør øvelsen praksisrelateret for dem. Så er det nødvendigt, at de skal udvikle undervisning med udgangspunkt i et "fremmed fag"? Teorien kan være abstrakt nok i forvejen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar