Nyt modul - Pædagogisk videnskabsteori - januar 2019

Nyt uv.-team, form og rammer

Der er sket meget i forhold til planlægningen af dette modul. Dels er min kollega Felicia andetsteds og hendes rolle er overtaget af en anden kollega, som højst sandsynligt ikke bidrager med indlæg på bloggen her.

Jeg vil i et senere indlæg forsøge at skitsere nogle af de rammer, der lagt for dette modul, som er en del af en samlet diplomuddannelse i erhvervspædagogik specielt tilrettelagt for Esnord.

Online intro

Men et af de tiltag, som er nyt på dette modul er en online introduktion, hvor de studerende via Intrapol (vores e-læringsplatform) blev præsenteret for rammer og form. Dels i form af tekster og slides og dels i form af video.

Adspurgt om denne form var ok, har flere af de studerende givet udtryk for, at de foretrækker et f2f møde. En af begrundelser er, at det er godt at få en dialog om hvad og hvorfor.

Eksamen - portfolio

Det viser sig også at der er flere ting omkring fx eksamen, som de ikke helt har fanget.

Fx. er der på dette modul tale om en portfolio-eksamen, hvor vi har oprettet et fælles google dokument for hver studiegruppe. Tanken var, at de studerende på studiedagen kunne supplere dokumentet med overvejelser, om fx. (hentet fra studiedagen til 2. uv.dag):

Prøv undervejs i din forberedelse at forholde dig til de to efterfølgende spørgsmål og noter dine overvejelser i dette arbejdsdokument.

Hvordan ser en genstand ud, når man bruger forskellige videnskabsteoretiske perspektiver?
Hvordan ser studiegruppens problemstilling ud, set ud fra forskellige videnskabsteoretiske perspektiver?

De studerende har absolut været flittige til at skrive i deres blog, men begrundelsen for også at arbejde med et google dokument var blevet præsenteret for uklart. Det må vi i en fremtidig planlægning rette op på.

Afslutning af modul 3

En hård fødsel men...

Alle de studerende har givet udtryk for, at modulet har været komplekst og en stor mundfuld. Men alle fik afleveret, gik til eksamen og bestod.

Der har været mange benspænd undervejs og set i bakspejlet er der i hvert fald to punkter, som man skal have et stort fokus på, hvis man vælger at gennemføre et modul indenfor de samme rammer.

Rammerne 

Modulet er en del af et koncept, hvor de studerende gennemfører en fuld diplom. Vi har derfor blandt andet kunne arbejde med en progression i forhold til eksamensformerne. På dette modul har vi arbejdet med portfolio eksamen. Af samme grund har vi fra modul 1 arbejdet med bloggen, som et redskab til at fastholde tanker, ideer, refleksioner m.v.

Bloggene 

Flere af de studerende har været fligttige blogskrivere i forløbet her, fx har Kim lagt alle sine overvejelser omkring sin modulopgave i pædagogisk videnskabsteori ud på sin blog. Og Anne og Peter har fx forholdt sig til teorien, Mads er en øvet "YouTuber" og har bidraget med links til videoer indenfor snart alle vinkler på de temaer, der arbjedet med på de enkelte undervisningsgange.

Google docs

Vi (Jan og jeg) havde for at understøtte arbejdet med portfolioen udformet et fælles google docs, men det har ikke været en succes. Nogle af de studerende gav til sidst udtryk for, at de godt kunne se ideen med dette, men....

Obs-punkt 1

Når vi vælger ny teknologi (google docs) udfra et pædagogisk afsæt (portfolio) skal det italesættes langt mere og følges til dørs hver enkelt undervisningsgang langt mere strukturet end vi har gjort.

Obs-punkt 2

Vi bør ligeledes sikre os, at hver enkelt studerende har et dilemma eller problemstilling fra dag 1. Specielt når vi i rammesætningen af de enkelte undervisningsgange har valgt, at de forskellige videnskabssyn m.v. skal danne baggrund for optikker at betragte dilemmaet på.

Det er ikke optimalt for den studerende at skulle bruge energi til slut i modulet på at vælge et dilemma. Og det skaber en voldsom frustration, når der kun er to dage til at skrive modulopgaven efter den sidste undervisningsgang.

Eksamen

Trods de stramme tidsmæssige rammer, manglende fokus på et dilemma og kompleksiteten i modulet, blev modulprøven en god oplevelse for os alle. De studerende præsenterede nogle interessante problemstillinger, som vi fik nogle gode drøftelser om.  Og flere af de studerende har arbejddet med områder, som de har lyst til at folde ud i deres afgangsprojekt. 

7. og sidste undervisningsdag på modul 2

Sidste undervisningsdag 

Tiden sammen med holdet flyver afsted, og vi er allerede ved at nærme os afslutningen af modul 2: Undervisningsplanlægning og didaktik.

Dagen i dag var en opsamling på de temaer, vi har beskæftiget os med:

• Den didaktiske relationsmodel​ (se vores log)
• Dialogisk og flerstemmigt klasserum​ (se Peters log)
• Evaluering og feedback​ (se vores log)
• Didaktik og it​ (se vores log)
• Helhedsorienteret undervisning og PBL​ (se vores log)
• Klasseledelse, dannelse og kompetence (se vores log)

Vi havde aftalt, at de studerende hver i sær på forhånd gennemgik dels egen blog dels øvrige noter og andet fra de enkelte undervisningsgange, som en repetition. I dag skulle vi så samle op på fokuspunkter, og eventuelle spørgsmål/uklare områder m.v.

Oplægget til dagen

Vi fulgte ikke dagens struktur helt stringent. Vi valgte at drøfte og afklare fokuspunkter fælles i plenum fremfor gennem præsentationer ved de studerende, da det faldt mest naturligt. Se slide nr. 5

Anden del af dagen

Her rettede vi fokus mod didaktiken i egen praksis. De studerende grupperede sig i deres selvvalgte eksamensgrupper, og gik i gang med at kikke på den problemstilling eller udfordring, som de vil arbejde med. Vi gik begge rundt og støttede grupperne i deres arbejde med idéer og muligheder, og begyndte allerede her så småt at vejlede frem mod eksamen. Herefter fremlagde grupperne med udgangspunkt i slide nr. 10:

Med udgangspunkt i udfordring fra praksis:​

• Udvælg relevant didaktisk teori​.
• Beskriv undervisningsforløb og udarbejd praktisk produkt​.
• Hvilke didaktiske valg træffer I og hvorfor?​
• Hvis I vælger at følge en model – hvilken og hvorfor?

Her kunne vi set i bagspejlet godt have været lidt skarpere i forhold til de rammer, vi havde stillet for øvelsen. Vi havde skrevet i vores noter, hvad vi skulle være obs på:

1. Med teorierne friske i hukommelsen, skal de starte med at udvælge den/de teori(er) og evt. didaktiske model, de vil udvikle en undervisningsforløb på baggrund af​.
2. Så skal de forestille sig, at deres kollega i morgen skal overtage deres undervisning – undervisningen skal skridt for skridt beskrives – det kan være på film, vha. billeder what ever. DETALJERET. Hvis de ikke kan nå at udarbejde det praktiske produkt, skal de kunne beskrive det​.
3. De skal ikke nødvendigvis tage udgangspunkt i Hiim og Hippes model. Hvis de vælger at følge en model, skal de kende det hele, men zoome ind der, hvor det er relevant. Alle elementer skal beskrives! Og så skal de zoome ind et sted, hvor de skal inddrage didaktisk teori.

Men på trods af vi ikke var så gode til at følge ovennævnte, fik vi nogle fine fremlæggelser fra de studerende, som gav et godt indblik i, hvor de var i deres proces samt en udmærket drøftelse af, hvordan de kommer videre.

Vejledninger

Før eksamen skal der være to vejledninger. En video-vejledning, hvor de studerende lægger deres foreløbige synopsis på Intrapol, vi sender en video retur, hvor vi gennemgår det fremsendte og giver feedback i forhold til deres valg af problemstilling, teori, model og praksis produkt. Se slide nr. 8, som gennemgår kravene til modulopgaven.

Introdag på Undervisningsplanlægning og didaktik

Første dag på andet modul

Vi har i denne omgang valgt at dele introdagen op i tre dele: 1) Generel introduktion til modul, lektionsplan, eksamen og studiegruppearbejde, 2) Oplæg om digital dannelse og læring, 3) Dannelse af studiegrupper.

Introduktion til modulet

Vi indledte dagen med at introducere til modulets læringsmål i relation til læringsmålene for modul 1, for at tydeliggøre, hvordan det nye (didaktisk teori) adskiller sig fra det, vi har beskæftiget os med på modul 1 (læringsteori).

Undervisningsdage og studiedage

Vi oplevede på modul 1, at de studerende havde svært ved at nå at arbejde i studiegrupper på studiedagene, fordi læsningen af teori tog lang tid. Vi har derfor struktureret dagene anderledes på modul 2.

På studiedagene skal de studerende selvstændigt læse og arbejde med teksterne til den kommende undervisningsdag. Det skal de ud fra ni hv-spørgsmål, som vi introducerede dem for i dag, og som vi kommer til at gå i dybden med på første undervisningsdag. De ni spørgsmål skal fungere som en støtte til at finde væsentlige pointer i teksterne til undervisningen. De studerende skal derudover notere, hvis der er noget, som de finder særligt vanskeligt at forstå.

På undervisningsdagene vil vi om formiddagen gennemgå teorien med udgangspunkt i de noter, de studerende har gjort sig på den forudgående studiedag. Derudover vil vi om formiddagen afsætte tid til at skrive refleksioner i bloggen og til at introducere til en didaktisk model eller metode.
Hele eftermiddagen (efter frokost) er afsat til at arbejde i studiegrupperne med at udvikle et undervisningsforløb, der knytter sig til dagens tema. Dagen afsluttes med, at studiegrupperne skal præsentere deres undervisningsforløb og modtage feedback fra deres medstuderende.

Tidligere har vi haft flere øvelser i løbet af en undervisningsdag, men vi har oplevet, at tiden har været for knap, og at der er behov for at arbejde i dybden frem for i bredden.

De studerende tog godt i mod den nye struktur, og vi glæder os til at se, hvordan forløbet bliver.

Eksamensintroduktion

På sidste modul brugte vi ikke lang nok tid på eksamensintroduktion den første dag. Det medførte, at en del af de studerende følte sig utrygge i forhold til selve eksamenssituationen og frustrerede ift. at de manglende viden om prøveformen - synopsis.

I dag præsenterede vi de studerende for en ramme for deres synopsis, og vi har besluttet, at de studerende på hver undervisningsdag skal arbejde med deres undervisningsforløb med udgangspunkt i den præsenterede ramme. På den måde håber vi, at det vil træne dem i at formulere en skarp problemstilling, og at det vil forberede dem bedre på den synopsis, de skal aflevere i forbindelse med eksamen.

Slides fra dagen

Introdag til intrapol from FeliciaLB

Digital dannelse og læring

Vi er endnu afklarede i forhold til, hvordan Esnord ønsker, at vi skal arbejde med digitale værktøjer som et underliggende pædagogisk element gennem hele diplomuddannelsen. Vi har derfor valgt at afvente en afklaring, før vi begynder at inddrage platformen Praxis Online i undervisningen.

I stedet har vi valgt, at Hanne på introdagen for modul 2 holder et oplæg om digital læring og dannelse, hvor de studerende dels skal forholde sig til hvad begreberne dækker, hvorfor det er interessant at beskæftige sig med digital læring og -dannelse, og hvordan man kan arbejde med det.

Esnord digital dannelse - ver.stud 12.10.18 from Københavns Professionshøjskole (KP)

Som det fremgår af slides nr. 20 (anden sidste), bad vi de studerende om at notere deres indput på en padlet. Desværre fungerede teknikken ikke i første omgang! Men herunder ses den padlet vi endte op med at anvende, desuden er her et link til den padlet, som blev udfyldt i forbindelse med den Erhvervsskole Event 25. august 2018, hvor Hannes oplæg blev holdt første gang.

Studiegrupper

På modul 1 dannede vi studiegrupper, som skulle samarbejde på studiedagene forud for undervisningen. Der er en række forhold, der gør, at vi har besluttet, at disse studiegrupper skal revurderes og gendannes på introdagen. Den beslutning hænger sammen med:

• Et af læringsmålene for modulet er, at de studerende opnår kompetencer til at indgå i tværprofessionelt samarbejde om udvikling af det erhvervspædagogiske praksisfelt.
• Vi er nu syv studerende i stedet for ni studerende
• En studiegruppe med to studerende er for sårbar ift. sygdom o.lign. 
• Studerende i en studiegruppe skal kunne udfordre og støtte hinanden konstruktivt i studiegruppearbejdet. 

Vi har drøftet, at vi ønsker studiegrupper, hvor de studerende samles på tværs af fag. Derudover er to af studiegrupperne fra modul 1 reduceret til kun at være to studerende, og vi ønsker, at en studiegruppe er på mere end to studerende. Endelig skal studiegrupperne sammensættes på en måde, så de studerende i en gruppe både udfordrer og støtter hinanden - konstruktivt.

Senmodernitetens konsekvenser for deltagelse i uddannelse og klasseledelse

Tilrettelæggelse med udgangspunkt i læringsmål

Tilrettelæggelsen af første undervisningsdag tog særligt udgangspunkt i vidensmålet om, at de studerende skal have viden om deltagernes mangeartede forudsætninger ud fra sociologiske [...] perspektiver. Det udmøntede sig i, at Thomas Ziehes analyse af senmodernitetens konsekvenser og refleksion over "god anderledeshed" udgjorde grundlaget for dagens indhold og arbejde. Derudover er der på hver undervisningsdag et særligt udvalgt didaktisk fokus, der blandt andet skal understøtte et handlingsrettet perspektiv i undervisningen. Derfor var dagen også tilrettelagt med udgangspunkt i færdighedsmålet om, at de studerende skal kunne vurdere deltagernes forskellige adfærdsmønstre og handlemåder med henblik på tilrettelæggelse af læringsmiljøer samt kompetencemålet om, at de studerende skal påtage sig ansvar for at arbejde med elever og kursisters forudsætninger og behov på et etisk grundlagt. 

En formiddag i selskab med Thomas Ziehe

Formiddagen var bygget op om, at de studerende indledningsvist fik 45 minutter til, i tre grupper med tre til fire studerende, at arbejde med at finde nøgleord og hovedpointer i kapitlet "God anderledeshed" i Øer af intensitet af Thomas Ziehe. De skulle arbejde med hver deres dimension (tematisering, informalisering og subjektivering) med henblik på at afkode teksten og forberede en præsentation til deres medstuderende. Det gjorde de med udgangspunkt i et skema, som jeg har fået delt af en kollega, og tilpasset en smule:

De studerende havde fået skemaet på forhånd, så det kunne udgøre en form for læsevejledning til en tekst, hvor abstraktionsniveauet er højt og man skal holde tungen lige i munden. Nogle havde udfyldt skemaet på forhånd og havde oplevet det som en god hjælp, mens andre ikke havde brugt det i lige så høj grad. Fælles for de studerendes tilbagemelding på teksten var, at den havde taget lang tid at læse.

Selvom frustrationen over teksten kom tydeligt til udtryk, oplevede jeg, at de studerende i deres præsentationer i høj grad havde "knækket koden", og de var gode til at relatere pointerne til deres egen praksis - beskrivelser af deres elever, knyttet til de tre dimensioner. De studerende var i øvrigt gode til i fællesskab at nå frem til det væsentligste, og når en gruppe præsenterede var de resterende aktivt lyttende, spørgende og medtænkende.

Dagens didaktiske fokus

Dagens didaktiske fokus var klasseledelse og herunder etiske overvejelser knyttet til den autoritet og magtposition, der følger hermed. Den ene tekst, som de studerende skulle læse om klasseledelse, var Karin Svejgaards kapitel i Klasseledelse i erhvervsuddannelserne, der blandt andet forholder sig til Ziehes analyse af senmodernitetens konsekvenser for undervisningen. De studerende fortalte, at det havde været en god oplevelse, at teksterne på den måde forholdt sig til hinanden. Derudover læste de et kapitel i samme bog, hvor klasseledelse behandles som et spørgsmål om autoritet. De to artikler gav anledning til en fælles drøftelse af, hvad klasseledelse er for den enkelte, hvordan klasseledelse bedrives samt eksempler på succesfuld og problemfyldt klasseledelse.

Jeg oplever, at det er lettere for de studerende at forholde sig til og komme med eksempler på, hvordan de selv agerer i undervisningen, ift. når de skal beskrive deres studerende, som hurtigt kan blive stikordsagtig og overfladisk. Derfor var der også en livlig snak, da de studerende blev bedt om at komme med eksempler på, hvordan deres autoritet legitimeres, og hvornår der sker det modsatte.

Inspireret af min kollega igangsatte jeg en drøftelse af de etiske dilemmaer, der opstår i lærerarbejdet bl.a. som følge af den autoritet man tildeles og påtager sig. Drøftelsen blev en naturlig forlængelse af en snak om, at regler, der opleves som uden for ens handlemuligheder, til tider kan være en befrielse, når læreren skal træffe beslutninger om eksempelvis fravær. For hvis man ved, at en fraværsregistrering kan ende med, at en elev smides ud, og ikke har flere chancer for at vende tilbage, registrerer man så per definition fraværet? Mange rystede på hovedet, men vi fik også en god debat om det ansvar, der placeres på lærernes skuldre, hvis de skal udpeges som "skyldige".

Eftermiddagens handlingsperspektiv skulle munde ud i nogle konkrete bud på, hvordan Ziehes tanker om god anderledeshed kan kombineres med klasseledelse. Tiden var desværre knap, så jeg synes ikke, at vi fik ordentlig tid til at kombinere de to perspektiver, men jeg havde på forhånd lavet nogle bullets med pointer fra Ziehes tekst, som blev udgangen på dagens undervisning:

Beskrivelser af praksis - at arbejde med cases

Den sidste time (nok snarere 45 minutter) var afsat til, at de studerende med udgangspunkt i dagens teori, skulle skrive en halv sides case. Anna, Hanne og jeg har snakket en del om, hvordan vi skal rammesætte caseskrivningen, og er blevet enige om, at definere en case som en beskrivelse af praksis med fokus på deltagerforudsætninger. De studerende kan have svært ved at udarbejde righoldige beskrivelser af deres elever, og vi oplever derfor, at det er en god øvelse, at de skal skrive en lille case efter hver undervisningsgang frem mod eksamen. For at de får noget ud af det, har vi tre også aftalt, at vi skal følge op på deres arbejde - enten ved at kommentere direkte på de studerendes blogge, eller ved at samle op i undervisningen - hvor er styrker og hvor er udfordringerne ved de cases, de får lavet.

3. uv.dag på "deltagermodulet" v. Hanne

Dagens tema

Differentiering set udfra et deltager- og digitaliserings perspektiv med et didaktisk fokus på, hvordan  differentiering kan tilrettelægges allerede i planlægningen af undervisningen.

Overvejelser om tilrettelæggelse

Jeg havde valgt at tilrettelægge dagen med en høj grad af deltagelse gennem gruppearbejde med opsamlinger i plenum. Jeg ønskede at få deltagerne så meget på banen som muligt, udfra en forestilling om, at den læste teori koblet med egen praksis ville give mening for den enkelte.

Dagens slides

3. uv.dag differentiering unord - stud. hsoe 21.08.19 from Københavns Professionshøjskole (KP)

Feedforward

Dagens slutmål var overordnet at sætte fokus på de med rødt markerede områder (klik på billedet for et større format).

Inklusion og differentiering

Vi begyndte med en drøftelse af et af fundamenterne for inklusion, Salamanca erklæringen og det dermed øgede fokus på differentiering. Begrebet inklusion blev formuleret i erklæringen i 1994 på FN’s verdenskonference om specialundervisning. Her definerede man fire diskurser.

Salamanca erklæringen

Fire diskurser
To diskurser handler om, hvad den inkluderende skole er ud fra idealer om social retfærdighed, demokrati og mangfoldighed. Der er et særligt fokus på eksklusion, marginaliserede og undertrykte i de to diskurser:

• Etiks diskurs ”lige adgang til uddannelse og indflydelse på eget liv”
• Politiks diskurs ”den inkluderende skole som den væsentligste indsats mod en række af de forhold, som truer vore samfund med splittelse og utryghed”.

To andre diskurser definerer, hvad den inkluderende skole kan ud fra tanker om effektivitet:

• Økonomisk diskurs - hvor undervisningsdifferentiering skal ses medvirkende til effektivitet og ressourceudnyttelse set i en større sammenhæng.
• Pragmatisk diskurs  – som ser den inkluderende skole som den mest optimerede effektive måde at sikre alle børn uddannelse på.

(Litteratur: Vinkler på erhvervspædagogikken s. 15-16)

I en dansk kontekst kan den historiske udvikling og arbejdet med begrebet differentiering kort ridses op som vist på slide 5

Tendenserne er udvalgt i tiden fra 1970’erne, hvor ”skolastiseringen” af erhvervsuddannelserne for alvor satte ind i forbindelse med EFG og den 12-årig enhedsskole. Nedenstående kommentarer er bygget på side 52 i Vinkler på erhvervspædagogikken og dækker over forskellige hovedtræk i forståelser af læring og dermed forskellige didaktiske tilgange i de udvalgte perioder.

Tyler (50’erne behaviorismen)
 – ekstrem ensrettet undervisning – mål, delmål.
Målstyring = rationelt og gennemtænkt planlægning af undervisningen ud fra målbare resultater = undervisningsteknologi, hvor hver lektion blev beskrevet i mål, delmål og minimumskriterier for evaluering. Det som skal læres er objektivt og målbart. Programmeret undervisning – fx sproglaboratoriet.

AFEL (Ansvar for egen læring) og projektpædagogik
– bygger på den konstruktivistiske forståelse. Derfor er deltagerstyring væsentlig, da arbejdet skulle være relevant og meningsfyldt.
Afel og projektpædagogik er opgør med en lærerstyret undervisning – fokus flyttes fra lærer til elev.
Projektpædagogik – mål og indholdstyring lagt ud til eleverne – problemformulering en betydelig del af processen – i dag ofte tale om en særlig måde at arbejde med et givent stofområde.

Læringsstile og de mange intelligenser (MI)
– man lærer bedst på forskellige måder – fokus på lystbetonet læring som modsvar til fx motivationsproblemer.

Mesterlære
- som svar på,  at undervisningen i erhvervsuddannelserne skolatiseres mere og mere, derfor en tilbagevenden til mere oprindelige tilegnelsesformer i undervisningen. Forskning, se fx Uddannelseslaboratoriet.dk, viser, at det er motiverende, at undervisningen er situeret og ligner praksis mest muligt.
Praksisfællesskaber – med fokus på identitet, kontekst, praksis og fællesskab (her bruges ikke begrebet differentiering ikke, det ligger i tankegangen bag).

Feedback

Formålet med øvelsen (slide 6) var at rette blikket mod: Hvad tænker og gør vi selv i praksis? Drøftelsen blev begyndt med en cirkulation blandt de studerende (2 og 2) mellem de 6 elementer i Relationsmodellen. Deltagerne bidrog med stikord indenfor hvert element.

Resultatet blev disse mega-post-it

Konklusionen blev, at vi i den daglige praksis differentierer på alle områder på mange forskellige måder.

Rammefaktorer

Vi drøftede derefter de styringsredskaber, dvs. Rammefaktorerne i Relationsmodellen, der pt. er gældende for faglærernes praksis på Unord. Vi så på bekendtgørelsen (gr. 1),  UVM eget skriv (gr. 2),  Unords pædagogiske didaktiske grundlag (gr. 3). Jeg havde valgt nogle specifikke afsnit ud, se slide 7 - 11. Først arbejdede vi i grupper med at lokalisere de nøgleord, som har fokus på diffentiering i forhold til den enkelte elev. Vi drøftede derefter i plenum argumenterne for de nøgleord, som grupperne havde udvalgt.

Resultatet ses herunder

Dagens tekster

Næste punkt i dagens arbejde var at drøfte Jette Larsens tekst og Henriette Duchs model for undervisningsdifferentiering (slide 12-18). Min tidligere kollega Marianne Riis har skrevet et meget fyldestgørende indlæg om dette i forbindelse med undervisningen om samme emne på et DigiTek modul.

Vi arbejdede med Diffenteieringsmodellens 4 faser og 6 måder at differentiere på i faserne (slide 18) gennem en drøftelse af, hvad de enkelte felter kunne indeholde. Som inspiration til samtalen i grupperne, blev Duchs forslag udleveret som "løse" brikker. I grupperne valgte man en brik og argumenterede for placeringen af brikken i skemaet. Naturligvis blev ingen af gruppernes skema lig Duchs færdige skema, men øvelsen gav grobund for en fin drøftelse af hvorfor og hvordan man arbejder med differnetiering. En drøftelsen som vi fortsatte i plenum, hvor de slides 19-21 blev inddraget.

Duchs egen løsning ses herunder (klik på billedet for stort format)

Case

Dagens sidste øvelse var arbejdet med egen case. En vanskelig opgave, som de studerende efterlyste en yderligere afklaring på både i forhold til fremgangsmåden / vores respons / eksamen. En snak vi efterfølgende har haft i underviserteamet og som vi tager igen med de studerende ved de næste lektioner.

Fælles vejledningsdag 1. oktober 2018

Fælles vejledningdag

Vi havde forud for vores fælles vejledningsdag gjort vores drejebog tilgængelig for de studerende. Vi drøftede den ikke i fællesskab på dagen, men vi havde indtryk af, at de studerende var klar over, hvad dagen skulle handle om, og hvordan vi skulle arbejde med vejledningen. Det gav ro til at gå i dialog om de mange spørgsmål og det store behov for afklaring der typisk er, når eksamen nærmer sig med hastige skridt.

I forhold til drejebogens disponering af tiden, justerede vi flere gange undervejs. For eksempel tog fremlæggelserne længere tid end vi havde afsat. Vi talte på vejen hjem om, at det er en vigtig pointe, vi skal have med i det videre forløb: Tidsplanen skal, som i dag, indeholde så meget luft, at det er muligt at foretage sådanne justere undervejs. Derigennem kan vi støtter op om de  processer, der er i gang i undervisningsrummet.

Opponentgrupper og fælles vejledning

Vi præsenterede kort de studerende for en oversigt, der gjorde det tydeligt, hvad de studerende skulle forholde sig til i forhold til at kunne give hinanden feedback på deres første udkast til deres synopsis. Rammen for opponenternes feedback kunne set i bagspejlet godt have været lagt ud tidligere.

Vi havde derudover givet dem en ramme for deres synopsis, som vi havde bedt dem om at udfylde. Det var en ramme, som også dannede baggrunden for deres fremlæggelser.

De fleste var kommet langt i denne proces, og rammen for en synopsis lod til at give mange en retning for deres arbejde, og en mulighed for at fordybe sig i noget konkret. Der var dog også nogle, der kunne have brugt mere tid på at drøfte synopsen, inden de blev "tvunget" til at skulle lave et første udkast.

Generelt på modulet, og særligt på sådan en dag som i dag, bliver det tydeligt for os, at de studerende vil hinanden, og at de tager hinanden meget alvorligt. De engagerer sig i hinandens problemstillinger, og de stiller spørgsmål og kommer med forslag. Vi oplever, at de studerende i mange tilfælde kan give hinanden en sparring, som vi som undervisere ikke kan, fordi de i nogle tilfælde forstår hinanden bedre, og måske oplever, at de er i samme situation.

Det tager vi med videre

Når de studerende engagerer sig i dialoger og samtaler, kan det være forstyrrende, at vi med ét beder dem om at stoppe og vende tilbage til den fælles dialog i plenum. Vi vil derfor fremover forsøge at være bedre til, at vi i god tid siger til, når vi skal tilbage til plenumdialog. Det kan forstyrre, afbryde og ødelægge en god proces - et flow - hvis gruppedialogerne ikke får en naturlig afslutning - et punktum. 

Desuden har vi efterfølgende drøftet, at vi måske skal undlade at gå i dialog om rammen for en synopsis, da det ofte kan udvikle sig, men blot fastholde at det er den form vi anbefaler. Løsningen kan dog også være, at vi præsenterer ramme og form for modulopgaven allerede i forbindelse med introen. Det er pt det vi tænker, at vi gør på modul 2.

Introdag: Lektionsplan, eksamen og livsaldre

Glædeligt (gen)syn

Så kan der sættes kryds ved endnu en veloverstået introdag, som vi glæder os over var fyldt med energi, godt humør, spændende indspark og gode romkugler. Efter halvandet år kender vi efterhånden hinanden rigtig godt, og det var skønt at starte modulet med kram fra alle. Derudover bød vi Darko velkommen som ny studerende på holdet, og Hanne fik også hilst på Marianne og Marius, som deltog på sidste modul, hvor Hanne dog ikke underviste.

Vi er også så privillegerede, at vi (underviserne) er blevet suppleret med en praktikant fra Undervisningsministeriet.

En dag fyldt med dialog og refleksion

Vi indledte dagen med, at alle skulle tegne hver deres livsbue inspireret af den danske litteraturhistoriker Johan Fjord Jensen. Livsbuen var på forhånd inddelt i tre livsaldre bestående af barndom, ungdom, voksendom og alderdom.

De studerende fik til opgave først at drøfte i grupper, hvad der har haft betydning for deres læring og uddannelse(svalg) og derefter skrive stikord ned, der kunne rammesætte deres personlige livsbue. Opgaven blev indledt med, at de studerende selv skulle inddele sig i tre grupper; de yngste, de mellemste og de ældste. Det gav nogle gode grin, og voldte til at starte med lidt besvær, men det lykkedes med tre næsten lige store grupper bestående af studerende i 30erne, 40erne og 50erne.

De erfaringer, der blev skrevet ned i de personlige livsbuer blev inddraget i eftermiddagens oplæg, der handlede om læring i hhv. de fire livsaldre, som dermed tog udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer, og derudover i tekster af Knud Illeris og Bjarne Wahlgren. 

Oplægget skulle handle om alder som en deltagerforudsætning, og heldigvis tog oplægget, til de studerende ros, form af dialog, hvor de studerendes refleksioner og erfaringer stod i centrum, og hvor Illeris og Wahlgren blot blev inddraget som supplerende pointer. 

Dialogen blev afsluttet med en kort drøftelse af, hvad de forskellige "livs-aldre" betyder for de didaktiske valg vi træffer i vores undervisningen og forberedelsen af denne.

Forventningsafstemning, praktisk information og afklaring  

Med udgangspunkt i læringsmålene blev de studerende i grupper bedt om at udvælge to læringsmål (og konkret to nøgleord), som de fandt særligt interessante. Med udgangspunkt i deres markeringer tog vi en snak om, hvad de oplever som særligt relevant ibm. et modul om deltagerforudsætninger, og vi fik mulighed for at give en indtryk af, hvordan vi har tilrettelagt modulet - særligt ift. indholdsudvælgelse. 

Som sædvanligt gennemgik vi også lektionsplanen, og vores forventninger til både undervisnings- og studiedage. De studerende tog godt imod, at de skal skrive en ny case for hver undervisningsgang, og vi glæder os til at se, hvordan undervisningstemaerne udmønter sig i erfaringer fra praksis.

Til de studerendes skræk, skal de ikke forsvare deres skriftlige modulprøve med en mundtlig eksamination. Begrundelsen herfor kan læses i det aftalepapir, vi har lavet med Esnord (nu Unord) forud for uddannelsens start:

Det er vigtigt, at de studerende når at få noget erfaring med en skriftlig opgave inden afgangsprojektet, men da vi ved, at det er en stor opgave har vi på dette modul lagt flere vejledningsdage og mere intens tekstnær vejledning ind efter sidste undervisningsdag.

En ny online platform

U/nord (dengang Esnord) har fra start ønsket, at inddrage læringsplatformen PraxisOnline på deres rekvirerede DEP. Vi har været tøvende med at inddrage en specifik læringsplatform uden at klare designer for de rammer, som skolen ønskede at anvende platformen indenfor (det strategiske, taktiske og operationelle niveau, jf. "Kan vi lære af de andre" s. 111-114). Vi ønskede, at en øget anvendelse af digitale teknologier skulle:

• være meningsfuld for de studerende at bruge
• understøtte de studerendes læreproces
• hjælpe de studerende til at se muligheder / begrænsninger i anvendelsen af digitale teknologier
• kunne noget andet, end KPs læringsplatform Intrapol

Vi har nu besluttet, i samarbejde med styregruppen, at vi anvender PraxisOnline, som vi også har brugt IntraPol - til lektionsplan, litteraturbibliotek og fildeling. På den måde får de studerende et kendskab til nogle af PraxisOnlines basale funktioner. Og med de ekseperimenter vi har inddraget på modulerne undervejs med andre digitale teknologier, har de studerende et digitalt beredskab, som forhåbentligt kan give lyst og mod til at forholde sig undersøgende, eksperimenterende og kritisk til de faciliteter og muligheder, som PraxisOnline har eller evt. andre læringsplatforme, som de vil møde undervejs i deres praksis.

Hanne og Felicia / 08.08.19

VIDENSKABSTEORETISKE POSITIONER

Det overordnede tema for dagen og hvor tanken er, at vi skal se på præmisser for produktion af viden.

På Intrapol (e-læringsplatform) har vi skrevet, at vi denne undervisningsgang vil fokusere på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske positioner har forskellige verdenssyn og menneskesyn, hvorved der skabes forskellige syn på, hvad viden er og hvordan viden skabes og gøres til sand viden.

Læringsmål:
- At den studerende får kendskab til forskellige videnskabsteoretiske positioner og deres præmisser for vidensproduktion.

Dagens slides

Uv.dag 2 stud. 11.01.2019 from Københavns Professionshøjskole (KP)

Hurtige refleksioner om dagen

Kompleksiteten

Det er et meget kompleks og komprimeret modul - et fremtidigt tiltag for os som undervisere, kan være en dybtgående drøftelse af, hvad der ligger modulets læringsmål. Det skal med henblik på at forenkle og ikke komplicere, jeg kunne godt tænke mig, at vi fx kikkede nærmere på den tilgang, der er brugt på Videnskaben.dk / emnet hermeneutik

Eksamen

Det er vigtigt vi næste gang får drøftet rammer og form. Samt værdien af arbejde med et fælles dokument. 

Dialog og tiden

Det er en fantastisk dynamik, der er på holdet. Vi drøfter mange ting og alle på holdet bidrager med indput (nogle mere end andre). Det er stadig vigtigt at styre tiden stramt / undgå at vi forsætter ud af en tangent.

Metode og metodologi

3. undervisningsdag 

Metode og metodologi var temaet for 3. undervisningsdag på pædagogisk videnskabsteori. Dagens slides herunder.

Uv.dag 3, Esnord - 16.01.2019 from Københavns Professionshøjskole (KP)

Vi fulgte ikke rækkefølgen i oplægget. Der var mange bolde i luften. Et af de områder der især pressede på, var form og struktur for modulet.

Modulets form

Forløbet er meget kort og meget komprimeret. I tilrettelæggelsen har vi derfor vægtet, at de studerende, som forberedelsen til første undervisningsdag, havde formuleret et dilemma fra deres daglige praksis. På den første undervisningsgang skulle de i studiegruppen formulere en problemstilling på baggrund af det valgte dilemma.

Problemformuleringen skulle dermed være den væg, man i studiegruppen, kunne spille bold op ad, dels når teorien blev læst og bearbejdet på studiedagen og dels når den blev drøftet og relateret til praksis i forbindelse med undervisningsdagen.

For at understøtte det havde vi i planlægningsfasen udformet et google dokument til hver studiegruppe med forslag til undersøgelsesspørgsmål til de enkelte studiedage og undervisningsdage. Studiespørgsmål som også kunne støtte de studerede i at forfatte materiale (arbejdsportfolio) til den afsluttende modul-opgave (præsentationsportfolio).

Alt dette blev introduceret på introdagen, som foregik online. Alle har set og hørt materialet, der var lagt ud på introdagen. Men det viser sig nu med al tydelighed, at det først nu midtvejs i forløbet går op for de fleste af de studerende hensigten med arbejdsformen og hvorfor det er en god ide at arbejde på denne måde, når den valgte eksamensform er en portfolio-eksamen, jf. prøveform nr. 9 i studieordningen for Erhvervspædagogisk Diplomuddannelse.

Manglende fokus på problemformuleringen

En af de studerende sagde, at grunden til, at der ikke havde været fokus på en problemformulering var, at det var svært, når man ikke forstod, hvad videnskabsteori var. Hvilket fik andre til at sige, at det måske var diskussionen om "hønen og ægget", hvad kom først.

Her midtvejs i forløbet kan vi desværre konstatere, at det manglende fokus på en problemformulering og den megen diskussion i studiegrupperne om, hvad man forstår ved videnskabsteori har skabt stor frustration i flere af studiegrupperne.

En enkelte studiegruppe har været meget obs på, at deres dilemma er: Gruppedannelse. Dette fokus har hjulpet dem til at have nogle givende diskussion om deres verdenssyn, menneskesyn og vidensyn. Se fx Annes indlæg fra første undervisningsgang, hvor hun til slut i sit indlæg har en begyndende ide til nogle rammer for, hvor hun gerne vil bevæge sig hen.

Studiegrupperne fravælger at gå op sammen

Desværre har uklarheden om et videnskabsteoretisk ståsted og manglende enighed / uklarhed om valg af dilemma og dermed en klar problemformulering medført, at de fleste af holdets studerende nu har valgt at gå til modulprøven alene. Kun en enkelt studiegruppe har valgt at gå op sammen.

En enkelt undervisningsgang tilbage

Den sidste undevisningsgang sætter fokus på didaktiken og videnskabssyn. For de studerende som endnu ikke har deres dilemma og problemformulering samt et nogenlunde klart billede af, hvilket videnskabsteoretisk afsæt de vil arbejde udfra bliver det en stor udfordring.

Overvejelser

Hvad kunne vi som undervisere have gjort for, at forhindre denne udvikling? Hvor skulle vi måske have strammet op? Skulle vi fx havde forlangt og tjekket, at de studerende brugte google dokumentet løbende? Hvad betyder det for et tidsmæssigt kort modul, at det er en del af en koncept, hvor der er udformet nogle overordnede retningslinjer for strukturen af nogle andre end de, der reelt kommer til at undervise på forløbet? Hvad betyder det for de studerende og deres tilgang til studiet, at de dels er presset hårdt tidsmæssigt, men også at de ser studiet som noget de "skal". Hvad betyder det for deres studie, at de ikke er dus med at læse og diskutere udfra givne studiespørgsmål eller læsevejledninger?

7. uv. gang på Deltagermodulet

En god og konstruktiv afslutning

Så er sidste undervisningsdag på modulet afsluttet, og vi tre undervisere står tilbage med en oplevelse af, at dagen blev en god og konstruktiv afslutning på et forløb, hvor de studerende snart begynder at kunne lugte det endelige diplombevis, og måske derfor forståeligt er ved at være lidt utålmodige og trætte. 

Selvom det ind imellem har krævet lidt ekstra for en del af de studerende at genfinde og bevare motivationen, har forløbet endnu engang været fyldt med meningsfulde teoretiske og praksisinddragende drøftelser og diskussioner og dermed spændende indblik i de studerendes hverdag  i undervisningen på Unord - i denne omgang med blikket rettet særligt mod deres elever. 

Opsamling

Forud for dagen havde de studerende haft to studiedage, der skulle bruges på, at de i tre grupper skulle forberede to præsentationer om de temaer, vi har været igennem på modulet. Vi havde på forhånd sammensat grupperne og fordelt temaerne imellem dem. 

Vi oplevede, at de studerende havde arbejdet med at samle op på centrale pointer fra de enkelte temaer, og at de i øvrigt i udstrakt grad supplerede fremlæggelserne med eksempler hentet fra deres praksis. Derudover fik vi, pba. de afklarende og uddybende spørgsmål, der blev stillet efterfølgende af de lyttende medstuderende, et klart indtryk af, at det stof, vi har arbejdet med gennem modulet, er kommet godt ind under huden på de fleste.

Slides og billeder af "analoge præsentationer" lægger i de studerendes forløb på PraxisOnline. Grunden til, at vi ikke uploader dem til bloggen er, at der i nogle tilfælde er brugt billeder, der ikke nødvendigvis kan bruges og lægges offentligt tilgængeligt grundet Copy Right. 

Det er svært at arbejde med deltagerforudsætninger når...

I et forsøg på at få de studerende til at starte analysearbejdet, som de skal fortsætte med i deres eksamensopgaver, blev de efter frokost bedt om at færdiggøre sætningen det er svært at arbejde med deltagerforudsætninger når... 

Først gjorde de det individuelt, derefter skrev de deres udsagn op på tavlen og endelige tematiserede vi udsagnende i fællesskab. Det ledte til fire problemstillinger, som de i grupper fik cirka 40 minutter til at drøfte og forsøge at koble teori på.

Efterfølgende præsenterede de i grupperne, hvad de havde drøftet. Nogle havde systematisk udpeget litteratur, man kan kan dykke ned i, hvis man vil beskæftige sig med den problemstilling, de havde drøftet, andre havde gjort dig overvejelser over, hvad forskellige teorier kunne give af perspektiver på den konkrete problemstillinger.

Problemstilling: Når man ikke kender eleverne

Problemstilling: Forskellige forudsætninger / differentiering

Problemstilling: Låste forløb

Problemstilling: Måder at kortlægge deltagerforudsætninger

Til vores studerende: Alle fotos m.v. er lagt i vores Google Drev, adgang fås via link i Intrapol / menuen LINKS

Evaluering

Vi afsluttede dagen med at evaluere vha. Delphi-metoden (tilgængelig i vores Google Drev). De studerende fik udleveret et A4-ark, hvor de fik ti minutter til at skrive op mod otte oplevelser, de har haft en positiv oplevelse af og otte oplevelser, som de har haft en negativ oplevelse af. 

Efter de ti minutter var gået, skulle skemaerne gå på runde, således af alle studerende fik mulighed for at erklære sig enige eller uenige med deres medstuderendes udsagn/oplevelser.

Til stor glæde for os, var der flere positive oplevelser end negative. De studerende er i høj grad enige om, at de bl.a. har været tilfredse med vores undervisning, læsemængden og relevansen af indholdet.

Fremadrettet er de enige om, at vi skal blive bedre til at forberede dem mere på eksamen, og at vi skal være tydelige om, hvordan forløbet er digitalt tonet og hvorfor vi eksempelvis arbejder med at blogge.