Metode og metodologi

3. undervisningsdag 

Metode og metodologi var temaet for 3. undervisningsdag på pædagogisk videnskabsteori. Dagens slides herunder.

Uv.dag 3, Esnord - 16.01.2019 from Københavns Professionshøjskole (KP)

Vi fulgte ikke rækkefølgen i oplægget. Der var mange bolde i luften. Et af de områder der især pressede på, var form og struktur for modulet.

Modulets form

Forløbet er meget kort og meget komprimeret. I tilrettelæggelsen har vi derfor vægtet, at de studerende, som forberedelsen til første undervisningsdag, havde formuleret et dilemma fra deres daglige praksis. På den første undervisningsgang skulle de i studiegruppen formulere en problemstilling på baggrund af det valgte dilemma.

Problemformuleringen skulle dermed være den væg, man i studiegruppen, kunne spille bold op ad, dels når teorien blev læst og bearbejdet på studiedagen og dels når den blev drøftet og relateret til praksis i forbindelse med undervisningsdagen.

For at understøtte det havde vi i planlægningsfasen udformet et google dokument til hver studiegruppe med forslag til undersøgelsesspørgsmål til de enkelte studiedage og undervisningsdage. Studiespørgsmål som også kunne støtte de studerede i at forfatte materiale (arbejdsportfolio) til den afsluttende modul-opgave (præsentationsportfolio).

Alt dette blev introduceret på introdagen, som foregik online. Alle har set og hørt materialet, der var lagt ud på introdagen. Men det viser sig nu med al tydelighed, at det først nu midtvejs i forløbet går op for de fleste af de studerende hensigten med arbejdsformen og hvorfor det er en god ide at arbejde på denne måde, når den valgte eksamensform er en portfolio-eksamen, jf. prøveform nr. 9 i studieordningen for Erhvervspædagogisk Diplomuddannelse.

Manglende fokus på problemformuleringen

En af de studerende sagde, at grunden til, at der ikke havde været fokus på en problemformulering var, at det var svært, når man ikke forstod, hvad videnskabsteori var. Hvilket fik andre til at sige, at det måske var diskussionen om "hønen og ægget", hvad kom først.

Her midtvejs i forløbet kan vi desværre konstatere, at det manglende fokus på en problemformulering og den megen diskussion i studiegrupperne om, hvad man forstår ved videnskabsteori har skabt stor frustration i flere af studiegrupperne.

En enkelte studiegruppe har været meget obs på, at deres dilemma er: Gruppedannelse. Dette fokus har hjulpet dem til at have nogle givende diskussion om deres verdenssyn, menneskesyn og vidensyn. Se fx Annes indlæg fra første undervisningsgang, hvor hun til slut i sit indlæg har en begyndende ide til nogle rammer for, hvor hun gerne vil bevæge sig hen.

Studiegrupperne fravælger at gå op sammen

Desværre har uklarheden om et videnskabsteoretisk ståsted og manglende enighed / uklarhed om valg af dilemma og dermed en klar problemformulering medført, at de fleste af holdets studerende nu har valgt at gå til modulprøven alene. Kun en enkelt studiegruppe har valgt at gå op sammen.

En enkelt undervisningsgang tilbage

Den sidste undevisningsgang sætter fokus på didaktiken og videnskabssyn. For de studerende som endnu ikke har deres dilemma og problemformulering samt et nogenlunde klart billede af, hvilket videnskabsteoretisk afsæt de vil arbejde udfra bliver det en stor udfordring.

Overvejelser

Hvad kunne vi som undervisere have gjort for, at forhindre denne udvikling? Hvor skulle vi måske have strammet op? Skulle vi fx havde forlangt og tjekket, at de studerende brugte google dokumentet løbende? Hvad betyder det for et tidsmæssigt kort modul, at det er en del af en koncept, hvor der er udformet nogle overordnede retningslinjer for strukturen af nogle andre end de, der reelt kommer til at undervise på forløbet? Hvad betyder det for de studerende og deres tilgang til studiet, at de dels er presset hårdt tidsmæssigt, men også at de ser studiet som noget de "skal". Hvad betyder det for deres studie, at de ikke er dus med at læse og diskutere udfra givne studiespørgsmål eller læsevejledninger?