2. undervisningsgang på "Deltagermodulet"

Om hvordan man kan forstå elevers forskellige vilkår for deltagelse i uddannelse samt hvilke pædagogisk-didaktiske tiltag, der kan søge at øge elevers forskellige muligheder for deltagelse i uddannelse.

Hvilke mål arbejdede vi frem mod?

Med afsæt i udvalgte mål fra Studieordningen, arbejdede vi i undervisningen frem mod følgende undervisningsmål:

•At få viden om hvordan man kan forstå menneskers deltagelse i uddannelsessystemet ud fra et sociologisk perspektiv

•At få viden om hvordan kvalitativ metode kan anvendes til at få viden om kendetegn ved forskellige deltagergrupper, der potentielt kan udvide beskrivelserne af egne deltagere

•At diskutere hvordan denne viden kan anvendes som baggrund for at opstille forskellige pædagogiske håndteringsformer og didaktiske handlemuligheder i undervisningen

Hvad kom vi frem til?

Vi havde en god og samtalefyldt dag, hvor vi først gik i dybden med hver enkelt tekst i grupper med efterfølgende præsentationer og fælles diskussion:

Herefter arbejdede med at relatere teksterne til praksis: 

Igennem gruppernes præsentationer og de fælles diskussioner kom vi bl.a. ind på følgende:

Bourdieus begreber om habitus, kapital, felt og doxa giver os nogle tænkeredskaber til at analysere og forstå praksis med. Habitus og kapital begreberne udvider forståelsen af begrebet om deltagerforudsætninger og kan give et mere detaljeret og præcist fælles sprog for, hvad det er eleverne ”har med i rygsækken”. Feltbegrebet kan pege på en analyse af ungdomsuddannelserne som et felt, hvorindenfor der foregår sociale kampe om anerkendelse, og hvor eleverne positionerer sig ift hinanden (elever der eksempelvis forklarer deres valg af erhvervsuddannelse udfra fravalget af en gymnasial uddannelse for ikke at blive en ”kontor-ting” jf. Juul, 2006). Doxa-begrebet kan anvendes til at få en opmærksomhed på, hvad det er for selvfølgeligheder, som lærerkollegiet fx agerer og forstår den pædagogiske praksis udfra, samt hvilke (for nogle elever uhensigtsmæssige) selvfølgeligheder ved skolekulturen, som man (måske) ubevidst reproducerer.

Ida Juul bruger i sin undersøgelse Bourdieus begreber til at se nærmere på, hvordan eleverne orienterer sig i uddannelsessystemet, hvad de vælger og fravælger, hvad de orienterer sig efter, hvilke forventninger de møder uddannelsen med, og hvordan de positionerer sig ift. elever på andre ungdomsuddannelser. Det giver os et bud på fire forskellige elevtyper og kan videre give et praj om, hvordan vi differentierer i vores ”anslag”/ den måde man forsøger at fange og motivere eleverne på gennem undervisningen.

Ida Juuls undersøgelse er blevet til udfra 19 gruppe-interviews på smede- og industriteknikeruddannelsen, og vi blev enige om, at dette måtte være hovedforløbselever. I tråd med Bourdieus fremhævning af, at hans begreber er ”tænkeredskaber”, der skal anvendes empirisk, berørte vi, hvor centralt det er, at reflektere over, hvordan typerne passer/ikke passer i den konkrete kontekst – hvilke nuancer kan tilføjes, er der nogle typer, der mangler, er der noget, man ikke er enig i/ikke selv erfarer? Eksempelvis var der en pointe omkring ”den uafklarede elev”, hvor der var enighed om, at denne ”type” blev oplevet forskellig fra hovedforløb til grundforløb – at være ”uafklaret” kan på den måde beskrives forskelligt afhængig af konteksten. En del af denne viden om hvordan teorien passer/ikke passer har man som underviser naturligvis med sig via sin praksiserfaring og daglige gang med eleverne, men den kan udvides gennem fx kvalitative interview med eleverne eller observation af undervisning hos en kollega og en eventuelt følgende fælles refleksion.

Olga Dysthes bud på didaktiske handlemuligheder angiver en ramme for, hvordan man kan forsøge at planlægge en undervisning, der favner hele klassen, gennem dialogisk undervisning, hvorindenfor der naturligvis også kan differentieres. Fx i sværhedsgraden i de autentiske spørgsmål, i forventningerne til elevernes skrivning, i lærerstøtten mm. Vi talte om, at det stillads (kollektiv stilladsbygning), man som underviser bygger undervisningen op omkring i den dialogiske form, består af dialogiske sekvenser og greb, der afløser hinanden og herved skaber forskellige rum til elevernes stemmer. Mange har erfaring med at undervise på denne måde og udfra den læringsforståelse, der ligger bag – på samme måde var en række af pointerne fra de andre tekster heller ikke som sådan nyt men en naturlig del af praksis, der nu fik andre ord og en anden ramme omkring sig. 

Arbejdet med cases

Afslutningsvist drøftede vi arbejdet med cases – det kan være en genre, som man lige skal have hul på, og vi talte om, at Ida Juuls måde at beskrive elevtyperne på måske kunne være til inspiration. Her bliver det fx meget konkret hvad eleverne siger og gør, der er med til at ”definere” dem som elevtype. Ofte fortæller studerende på DEP om, at eleverne har modstand – et spørgsmål her kunne være: Hvordan ser denne modstand ud? Hvad er det eleverne siger og gør, som får dig til at konkludere, at det er modstand? Samme øvelse gør sig gældende, når vi arbejder med at lave cases – prøv at blive meget specifikke på, hvad det er I ser, hører og fornemmer, som samlet set kan være med til at tegne et billede af situationen set ud fra jeres perspektiv.